Galeasen Anna Møller er i fuld gang med at blive renoveret, den bliver ført tilbage til sit oprindelige udseende fra da den blev bygget i 1906 i Randers.
Anna Møller er i sin tid bygget som fragtskib primært til danske farvande, de var datidens lastbiler. Lasten kunne fx være tømmer, kul, korn eller cement. Skibene var alle bygget med størst muligt lastrum og havde derfor kun små kahytter henholdsvis forrest til mandskabet og agter til skipper. Det betyder også at den langsgående styrke i skibet alene indbygges i skibssiden og her er garneringen indvendig meget vigtig sammen med den udvendige klædning.
Fastgørelsen af de mange klædnings- og graneringsplanker i skroget, skete i første omgang med seks tommer varmgalvaniset stålspir, som sættes efter princippet - øverst forrest.
Forboltningen sker dels med gennemgående klingebolte og med stubbolte, som ikke er gennemgående. Det er begge 16 mm tykke stålbolte. Klinkboltene nittes indvendig over en klinkeskive, mens stubbolten bruges hvor man ikke har mulighed forat klinke dem, men de er pga. størrelsen stærkere end et spir.
Skibet ses til sidst reetableret udvendig og indvendig med ny klædning.
Det har udfordret skibstømrerne og har været en årelang proces, men det er et forløb som er med til at give os indsigt og forståelse for vores fælles maritime kulturarv.
Læs FAKTAARK om garnering og forboltning
Filmen er i 4K resolution 3840x2160 pixel.
Produceret med støtte fra
A.P. Møller Fonden / Lauritzen Fonden / D/S Orient's Fond / Codan Fonden / Børne- og Undervisningsministeriet
Produced by Chroma Film © All Rights Reserved 2022